Annonce

Annonce

Per Kølster holder tale til GF 2022 med stort billede af et I Love Øko-net i baggrunden

Formand Per Kølster kunne fra talerstolen berette om flere gode økologioplevelser i 2021; bl.a. fik Økologisk Landsforening sat sit aftryk på landbrugsaftalen, der satte et mål om mindst at fordoble økologien frem mod 2030, og foreningens model 'Pris på bæredygtighed' gav genlyd i Bruxelles og medvirkede til, at Fødevareministeriet skal i gang med bedriftsregnskaber på klima og kvælstof. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Per Kølster ser tilbage på 2021: Vi er næsten alle blevet ramt

Der har været meget at juble over i 2021, men året har også været hårdt for producenter, restaurationer og virksomheder - og der er udsigt til stagnation i væksten, sagde Per Kølster i sin beretning til Økologisk Landsforenings generalforsamling.

Formand Per Kølster manede til besindighed efter at have opremset flere økologiske succeshistorier fra 2021.

For selvom året bl.a. bød på flere midler til plantebaseret økologi og et fordoblingsmål i landbrugsaftalen var det også et hårdt år med et nådesløst og uforudsigeligt marked, understregede han på Økologisk Landsforenings generalforsamling d. 4. marts i Horsens.

"Hvor mælke- og oksekødsproducenterne ikke kan få armene ned, er det helt anderledes for æg, fjer- og svineproducenterne og på grøntområdet, som oplever faldende priser. Med stigende priser på foder og energi, samt mangel på arbejdskraft, er situationen uforudsigelig, og mange føler sig pressede," sagde han og tilføjede, at også det ikke kun var producenterne, som oplevede modgang: 

"Også alle, som arbejder i hotel, kantine og restaurationer, har været ramt af pandemien og dens restriktioner – og selvom alt nu er åbent, mærker I også de generelle stigninger i priserne og en uforudsigelig situation."

For at komme igennem den hårde periode opfordrede han alle medlemmer til at stå sammen og støtte hinanden og samtidig have for øje, at økologien hele tiden skal fornys, uanset hvordan det går, for at være konkurrencedygtig.

"Verden er i bevægelse. Politiske stemninger vender. Forbrugere går nye veje og ellers mejslede budskaber går i glemsel," sagde Per Kølster, som også forventer mere eller mindre en stagnation i væksten i økologisalget i 2022, end man tidligere har været vant til - dels fordi væksten de forgangne år har været så høj, dels fordi eksporten stadig er udfordret.

Forinden havde han ellers opremset flere positive sager fra året, der gik: Foreningen fik sat sit aftryk på landbrugsaftalen, der satte et mål om mindst at fordoble økologien frem mod 2030, foreningens model 'Pris på bæredygtighed' gav genlyd i Bruxelles og medvirkede til, at Fødevareministeriet skal i gang med bedriftsregnskaber på klima og kvælstof. Økologireglerne blev styrket, der blev afsat næsten 700 mio. kr. til en Plantefond med mindst halvdelen af midlerne øremærket økologien og etableringen af Innovationscenter for Økologisk Landbrug har betydet, at den samlede landbrugsfaglige projektportefølje stiger fra 53 mio. kr. i 2021 til 67 mio. kr. i 2022.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg